HSC
Onsdags-grillen
Onsdags-grillen - 2017

Meddelelse 16. september 2017

Onsdagsgrillen tændes for sidste gang i år
onsdag d. 20. september.

Kære HSC´ere

Sommeren – hvis vi da kan kalde den det – er ved at gå på held. De første efterårsagtige storme har allerede rørt på sig.

Tiden er inde til, at vi skal rykke indendørs, og takke af for denne vores første sæson som grillekvilibrister.

Vi tænder derfor grillen for sidste gang denne sommer, og det gør vi på onsdag d. 20. sept. kl. 11.00.

Det har for Heine og jeg været en prøvesæson, en sæson som vi har oplevet meget positivt, med god tilslutning til aktiviteten. Dette på trods af et til tider lidt halvkedeligt vejr.

Vi siger jer alle mange tak for den fine opbakning. Er der stemning for det, så er vi klar til at tænde grillen igen når vi skriver 2018.

Vore gode venner der styrer vore seniormøder om onsdagen, sørger for opdækningen inde i klubhuset, onsdag d. 27. september kl. 10.00.

Vel mødt !

Med venlig hilsen

Heine Christiansen og Benny Skødt-Rasmussen

 

 

Meddelelse 6. august 2017

Onsdagsgrillen tændes op igen.

Vi tænder grillen igen onsdag d. 9. august kl. 11.

Husk at medbringe nogle gode sørøverhistorier fra årets sommertogter.

Vi glæder os til at se jer.

Med sejlerhilsen
Heine og Benny

 

Meddelelse 4. juli 2017

Onsdagsgrillen holder nu sommerpause (Juli).

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den pæne opbakning vi har fået. Flere og flere møder op om onsdagen til et par hyggelige timer med kammeratligt samvær. Det glæder os meget.

Vi tænder grillen igen onsdag d. 10. august kl. 11.

Vi glæder os til at se jer.

God sommer til alle.

Med sejlerhilsen
Heine og Benny

 
I onsdags tog vi en vemodig afsked med Seniorklubbens traditionsrige onsdags kaffe-arrangement.

Det gjorde vi - traditionen tro - med en god gang gule ærter.

Arrangementet er en af HSC´s rigtig gode og sociale aktiviteter henover vinterhalvåret.

 

Vi er et par junior-sejlere der er blevet lidt ældre, som henover sommeren vil forsøge at skabe en ny tradition i HSC.

Det er Onsdags-grillen, som vi starter op første gang

onsdag d. 10. maj 2017, kl. 11.00.

Vores tanke med arrangementet er, at skabe en god social og kammeratlig aktivitet
hen over sommeren, til gavn og glæde for alle HSC´s medlemmer.

  • Det er her vi bytter de gode historier ude fra verdenshavene.
     

  • Det er her vi udveksler erfaringer med klubbens øvrige medlemmer.
     

  • Det er også her vi får gode råd om dette og hint, samt laver aftaler om en
    hjælpende hånd til en opgave der skal løses.

Priser.

Vi har endnu ikke lagt os fast på pris og udbud, det vil vi tilpasse i løbet af
sæsonen, men vort mål er at skabe en aktivitet, som kan hvile i sig selv.

Det tilbyder vi.

Vi indkøber forskellige grill-pølser og brød til en start. Viser der sig et behov for at udvide sortimentet, så er vi åbne for det. Det skal dog være noget der er praktisk og økonomisk forsvarligt at sætte på menukortet.

Da der ikke er opvaskemaskine og lignende luksusudstyr til vor rådighed, vil serveringen forgå på engangsservice.

Vi indkøber et antal øl og dansk-vand. Det er ok at medbringe egne drikkevarer.

Hvor finder du os?

Onsdags-grillen startes op under det nye halvtag mellem Kabyssen og Depotrummet.

Planen er, at vi starter Onsdags-grillen hver onsdag i sommerhalvåret - dog undtaget juli måned.

Vi glæder os til at se jer - de unge og de lidt ældre - alle er velkomne på onsdagene i sommerhalvåret.

De bedste sejlerhilsener og på gensyn ved Onsdags-grillen.

Heine og Benny.
Svip - J 163.