Top_
Haderslevsejlclub.dk/_ARKIVET_/ 

   

Retur til
forrige side
HSC Arkiv

Haderslevsejlclub.dk/_ARKIVET_/

Bundmaling med TBT

   

Bundmaling med TBT er forbudt og konsekvensen alvorlig

Vi har tidligere på hjemmesiden (se artiklen) gjort opmærksom på, at bundmaling indeholdende TBT ikke må benyttes på både fra Haderslev Sejl-Club og konsekvensen kan blive meget dyr for klubben hvis et misbrug finder sted. Bådejeren bliver også holdt ansvarlig for evt. brug af det forbudte stof,  så det er en virkelig alvorlig sag.

Miljøstyrelsen havde sidste år en udmelding om, at man ville lave stikprøvekontroller i udvalgte havne, men det ser ud til,  at man foretager et besøg i alle havne. Det er muligt med et specielt apparatur at måle indholdet af TBT i bådenes bundmalinger i optil mange lag og det vil kunne afsløre eventuelle syndere på dette område.

I går fik vi så pludseligt et uanmeldt besøg fra miljøstyrelsen som tog stikprøvekontrol på et antal af vore både på pladsen, samtidig med at der blev taget prøver i havnen.

Heldigvis tyder det på,  at vore medlemmer overholder alle regler, idet der ikke blev fundet både med bundmalinger indeholdende TBT. Det er bare fint at vi kan være med til at beskytte miljøet især når vi bor ved en fjord som er ekstra udsat.

Lars Knudsen har stået for kontakten til miljøstyrelsen i forbindelse med besøget og vil kunne uddybe retningslinjerne som gælder fremover.

 
https://www.haderslevsejlclub.dk/ https://haderslevsejlclub.dk/_ARKIVET_/

Disse arkivdata er rettet 12-04-2022