Politiken | 09.06.2007 | LørdagsLiv/Hobby | Side 28 | 948 ord | artikel-id: e0a2752d

Havnetjek: Fjordhavnens charme under forvandling

Anm: Haderslev havn

Haderslev Havn i bunden af den flodlignende Haderslev Fjord kan byde på både idyl og en charmerende by. Faciliteterne for gæstesejlere er dog ikke overdådige, og havnefreden er truet af et stort boligbyggeri i den tidligere erhvervshavn.

Priser pr. døgn: Indtil 10 meter: 100 kr. 10-14 meter: 120 kr. Over 14 meter: 140 kr. Tre hjerter

Af Per Hjort

Haderslev Fjord
* Vi sejlede ind på Haderslev Fjord en smuk sommeraften. Den hendøende østenvind kunne lige fylde sejlene, og vi gled stille gennem den krogede fjord fulgt af et spredt kor af snadrende ænder, muhende køer og kvidrende fuglestemmer.

Efter en lang dag på åbent vand var det så betagende at glide gennem en snæver vandfyldt dal kantet af marker, enge og skovbryn, at vi sad tavse og fortryllede i cockpittet og nød med alle sanser.

Fortryllelsen blev brudt, da vinden forsvandt efter solnedgang, og vi måtte have motoren startet, hvis vi ikke ville blive liggende derude. Derefter gik det støt og målrettet mod byen i bunden af fjorden, mens fuglesangen druknede i motorstøj, og engduftene bortvejredes af dieselos.

Små ti sømil er der ude fra Lillebælt ind til Haderslev. Undervejs passerer man Djævleøen, som næppe kan rumme mange djævle, og som formodet modsætning kort efter Starup Kirke, der står solidt ved fjordbredden og menes at have stået længere end nogen anden kirke i Sønderjylland. Det er nogle år siden, at vi tog den tur. Dengang havde Haderslev stadig en erhvervshavn og broer til lystbåde på nordsiden af fjorden.

Idyl brudt af byggerod

I dag er erhvervshavnen væk, og det samme er nordsidens yderste broer. Begge dele har måttet vige for et boligbyggeri, der er ved at skyde op på de gamle kajer. Som i talrige andre byer genbruges de uvirksomme havnearealer i disse år til boligformål, men i modsætning til mange andre steder, hvor beboerne i det nye byggeri kun får et tomt bassin at kigge ud over, bliver der her udsigt til et pittoresk sejlermiljø på havnens sydside. Til gengæld vil sejlerne derovre næppe finde det særligt pittoresk at have et funktionalistisk nybyggeri i glas, stål og gule mursten som genbo.

Byggeriet, som kommer til at vare en rum tid, sætter unægtelig sit præg på havnen. Der er opført en hel lejr af skurvogne og campingvogne, og i denne sommer skal havnekajen på nordsiden renoveres. Det vil sige, at der skal slås pæle i, hvilket uvægerligt vil kunne høres over det meste af havneområdet.

Larm og heftig byggeaktivitet danner et stærk kontrast til den ellers fredelige fjordidyl, som kulminerer inde i bunden af havnen med skove af bregner, sivkantede bredder og skyggefulde træer, der vælder sig ud over vandspejlet.

På opdagelse i det uhøjtidelige

Haderslev Sejlforening, den ene af de to sejlklubber, der holder til i lystbådehavnen og administrerer den, råder over det inderste af fjorden og har ladet området leve sit eget stille liv med smalle jollebroer, et tilgroet slæbested og en gammel bedding, der utvivlsomt fungerer, selv om man ikke hidsigt har udryddet de siv, der gror op mellem skinnerne.

Inderst på sydsiden er der i en hulning indrettet en grillplads med runde borde og flere grillsteder. Bag den ligger havnens eneste legeplads, som i al sin enkelhed består af et gyngestativ med to gynger. Det kan næppe imponere medsejlende børn. Til gengæld er hele det sydlige havneområde et herligt klondyke af røde skure og bygninger, som det godt kan tage sin tid at udforske, og der kan fiskes krabber og småfisk fra broerne.

Haderslev Sejlforenings klubhus er forsynet med en tagterrasse, hvorfra der er smuk udsigt over havneområdet. I huset er også indrettet toiletter og bad, og der kan købes diesel.

Loyale mod det lokale værft

Længere ude i en rød bygning med klubrestaurant holder Haderslev Sejl-Club til. Det er den sportslige klub med ungdomsafdeling og kapsejladsaktiviteter, mens Haderslev Sejlforening er mere til tur- og hyggesejlads. Forskellen på de to klubber afspejler sig også i medlemmernes både. Mens sejlforeningens flåde domineres af motorbåde og motorsejlere, er sejlbådene i flertal ved Haderslev Sejl-Clubs broer. Mange af dem er ikke overraskende fra X-Yachts, hvis moderne værftsbygninger kan ses lidt længere mod øst.

Det er medlemmer fra de to klubber, der opkræver havneafgift. Afgiften er ens, uanset hvor i havnen man lægger sig.

Også på sejlklubbens område er der indrettet spisepladser og grillsteder, men faciliteter som vaskerum og sejlerkøkken vil man lede forgæves efter. Der ligger dog et møntvaskeri tæt på havnen, og næsten lige så tæt er der et Rema 1000-supermarked, som synsmæssigt udgør en brutal kontrast til det smukke gamle bindingsværksridehus, der ligger mellem byfronten og havnen.

Fastfood kan i øvrigt fås i Den nye Havnegrill på nordsiden, som også lokker med håndmadder til ni kroner stykket.

Således er det ikke for faciliteternes skyld, at man skal sejle til Haderslev, men for at opleve den snævre fjord og en særpræget sønderjysk by.

Speciel by med spor af fortiden

Haderslevs bymidte bærer tydeligt præg af byens slesvigske fortid og minder mere om Flensborg end om for eksempel Kolding lidt længere mod nord. Her er store og velbevarede borgerhuse malet i sarte farver, imponerende bindingsværksbygninger, nogle af dem fra 1500-tallet, og som midtpunkt og bogstaveligt talt højdepunkt Haderslevs domkirke, der knejser højt over byens huse.

Restauranter, cafeer og fast food-steder er der i stort tal. I det hele taget er Haderslevs bymidte præget af livlig handel, som den også var i middelalderen, da byens var landingsplads for varer, der skulle over land til Ribe, der dengang var Sønderjyllands metropol.

Egnens fortid kan man få mere at vide om på Haderslev Museum, som i øjeblikket blandt andet fremviser den 3.500 år gamle Skrydstrupkvinde.

Også Ehlers Lertøjssamling, som er indrettet i et smukt bindingsværkshus fra 1577 i Slotsgade, er et besøg værd.

Byen, fjorden og det oprindelig fjordmiljø fortjener en hel håndfuld hjerter, men havnens begrænsede faciliteter for gæstesejlere og det igangværende boligbyggeri må trække lidt fra. Der bliver dog tre velfortjente hjerter tilbage til Haderslev Havn . per.hjort@pol.dk

Billedtekst:

Modernisering. Domkirken er Haderslevs naturlige midt- og højdepunkt blandt byens gamle huse. Bygningen er fra middelalderen, men domkirke blev den først efter genforeningen i 1920. De nye tider markerer sig i den tidligere erhvervshavn, hvor den første af mange nye boligblokke næsten står færdig. I Haderslev Sejl-Clubs klubhus (nederst tv. i midten) er der klubrestaurant samt bad og toiletter. Inderst i bunden af fjorden og havnen er der så fredeligt, at sivene får lov til at vokse om mellem den gamle beddings skinner (i midten th.), og på nordsiden af fjorden danner byhuse i sarte farver front mod havnen (øv.th.). Frodige skræpper skråningerne, hvor Haderslev Sejlforenings mindre fartøjer har deres plads.
Foto: Per Hjort