Grillplads ved Andedammen råber på hjælp

En tidligere virkelig hyggelig og anvendt grillplads ved kajakklubben er på grund af manglende vedligeholdelse nu forvandlet til en trist, ukrudtshærget og ubrugelig grillplads.

På grund af dens overdrevne bevoksning tiltrækker den desuden elementer udefra, som benytter den som drikkested og toilet, og det er nu blevet en stor belastning for dem som ligger i Andedammen.

Det vil vi ikke akceptere, og vi skal omgående have bragt situationen under kontrol enten ved egen hjælp eller ved at tilkøbe hjælp udefra.

Bestyrelsen vil på tirsdag tage beslutning om hvad vi skal foretage os, men vi håber nogle medlemmer evt. vil være med til at "skove" krattet så vi igen får en god grillplads som kun anvendes af HSC medlemmer og vore gæster.

På forhånd tak for evt. assistance

Claus Persson formand