Montering af breddeskilte på broerne

Gæstesejlerne har taget meget positivt imod vort tiltag om at markere hvor brede havnepladserne er, idet det er meget sjældent at man møder denne service i andre havne.

Vi har alle pladerne med breddeangivelse liggende klar til montering hos Bjarne Winther, men vi har indtil videre kun fået monteret dem på bro C og E.

Vi har vist alle på et tidspunkt hængt et billede op hjemme hos os selv og det er ikke sværere at montere breddeskiltene.

Da vi har fået sponsoreret skiltene har vi også en forpligtelse til at hænge dem op og det ville være en falliterklæring, hvis vi skal ud og hyre et tømrerfirma til at montere skiltene.

Henvend dig til Bjarne Winther og få en stak udleveret og nå hvad du har tid til.

Med sejlerhilsen

Claus Persson - formand