Toilet- og badeforholdene er nu optimeret

Vi har nu afsluttet restaureringen af vore toilet- og badeforhold så vi nu disponerer over ialt 6 toiletter samt 4 baderum.

De 4 badekabiner består nu af nye bruseelementer samt separat håndvask med spejl, og fremstår indbydende i størrelse og udseende.

Vandvarmerne er blevet renoveret og efterset og skulle kunne klare 6 på hinanden følgende badeaktiviteter uden at vandet bliver koldere.

Vi forventer ca. 1000 gæstende både over de 4 sommermåneder, hvilket betyder, at vi må forvente ca. 2400 badende gæster, svarende til gennemsnitligt 20 badeseancer pr. dag eller 5 pr. badekabine.

Det kan vor kapacitet nemt klare og når vi samtidig dagligt får leveret en primarengøring ser det rigtigt fornuftigt ud, men vi skal alle være observerende og gribe ind hvis vi spotter griseri på vore toiletter og evt. lige rette forholdende selv.