Planlægning af søsætning 2008

Lørdag den 12. april søsættes de første store både som ikke kan transporteres af mobilkranen hvorefter den ordinære søsætning starter den 19. april med de øvrige både.

Derfor skal vi allerede nu bede de både som allerede ligger i vandet, om at finde deres respektive pladser i henhold til havnepladskartoteket som findes på hjemmesiden under punktet "Havnemester" samt i udhængsskabet ved klubhuset.

Inden båden kommer i vandet bør man for sin egen skyld sikre sig at den opfylder broregulativet, hvilket betyder at båden skal være forsynet med navn samt hjemsted. Umiddelbart efter søsætning påsættes den udleverede årsmærkat 2008 som gør det muligt for havneopkrævningen straks at identificere båden som hjemmehørende i HSC. Sidst men ikke mindst skal alle både ved HSC´s broer føre klubstander og hvor det ikke er muligt, klubstander i form af klistermærke.

Både som valgte at blive placeret på den nordlige side af pladsen ind mod klubhuset, som var området der var tiltænkt dem der ønskede en tidlig søsætning, skal sørge for at få klargjort deres både så de ikke står i vejen for andre medlemmer som allerede er klar til søsætning. Vis hensyn overfor disse medlemmer og kom igang med Jeres både.