SLUK SMØGEN I SEJLKLUBBEN

Den 15. august kan man ikke længere nyde en smøg eller en pibe tobak i den lokale sejlklub, med mindre det foregår i adskilte rygerum eller rygekabiner.

På den dag træder en ny lov i kraft, som dækker idrætshaller og idrætsklubber - og herunder altså også sejlklubber.

I Danmarks Idræts-Forbund (DIF) hilser man loven velkommen. Formålet med loven er bl.a. at udbrede røgfri miljøer for at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at man ufrivilligt udsættes for passiv rygning.