På langtur med Malte II over 16.000 sømil

Ca . 50 medlemmer havde torsdag den 15. januar fundet vej til klubhuset for at høre Inger Marie og Per Henriksens fascinerende beretning om 3 års langturssejlads som bragte dem til alle de fantastiske steder vi enten kun drømmer om, ser i fjernsynet eller måske pr. fly drager afsted til.

Det var også beretningen om mange års forberedelse inden Inger Marie og Per var klar til at tage udfordringen op, så de på betryggende vis kunne sejle under alle forhold.

Foredragsholderne supplerede hinanden fint og fortalte i ledsagelse af billedfremvisning om alle de eksotiske steder og dens befolkning. Mange af indslagene var krydret med sjove og pudsige historier samt historier fra vor egen kolonitid.

I pausen blev der uddelt sange, kaffe og kage og der var mulighed for at stille spørgsmål og kigge på de mange bøger og pilots.

Herefter fortsatte foredraget om hjemturen over Atlanten med afstikkere til Skotland og tilsidst turen gennem Limfjorden og modtagelsen i Årøsund.

Der blev desuden vist et diasshow med billeder fra de Caribiske strande og jeg tror alle de fremmødte havde en rigtig spændende aften og fik øjnene åbne overfor det fantastisk spændende i at stikke af hjemmefra for blot at skulle udforske det ukendte.

Vi siger tusinde tak til Inger Marie og Per Henriksen for at de ville bruge en aften på at dele deres oplevelser med os og jeg ser personligt frem til at møde dem i vore hjemlige farvande og høre mere om deres oplevelser.

Med sejlerhilsen

Claus Persson - formand