Medlemsmøde - spørgsmål til bestyrelsen

Sæsonen 2009 nærmer sig med hastige skridt og inden længe myldrer det frem med blåklædte mænd og andre med malerpletter fra sidste sæson.

Det er en pragtfuld tid at vinteren er forbi og vi kan tage presenningerne af båden og nyde en øl medens vi gør båden klar til en ny sejlsæson med gode oplevelser og minder.

Bestyrelsen indkalder alle medlemmer til et "før sæson" møde under temaet "skyd på bestyrelsen". Få svar på alle de spørgsmål I måtte have til klubbens drift samt hvad den kommende sæson vil bringe og hvad planerne er for fremtiden.

Med sejlerhilsen

Bestyrelsen