Ejer af strandet båd søges

I det kraftige blæsevejr i går fredag blev en 26´ sejlbåd med navnet Thurine tilhørende et nuværende eller tidligere medlem af H.S.C. fundet strandet vest for Djævleøen i nærheden af vor første ankerbøje ud ad fjorden.

Båden er blevet bjerget og bragt i sikkerhed, men vi mangler ejeren som kan få båden udleveret ved henvendelse til formand Claus Persson, Haderslev Sejl-Club.

Hvis I kender ejerens navn eller ejeren ser dette indslag bedes I kontakte mig på telefon 20606908 eller 74530960. I kan også sende en mail på formand@haderslevsejlclub.dk med information om båden og dens ejer.

Med sejlerhilsen - Claus Persson, formand