Biodiesel

Fra den 1. juli 2011 kommer der 7%  biodiesel i alt diesel som sælges fra alm. tankstationer,  altså der hvor diesel skal bruges til biler.

Det er der ikke noget problem i, da biler normalt bliver brugt hele året.

Men der kan opstå problemer med dieselpest, hvis man som med en båd har diesel liggende i en tank, hvor forbruget ikke er konstant og der kan dannes kondensvand.

En blanding af kondensvand og biodiesel giver et perfekt miljø for de mikrober vi kender som dieselpest, hvilket sætter sig som slam i brændstofsystemet med motorstop til følge. 

Det kan derfor være en god ide ikke at benytte diesel fra disse tankstationer når båden skal have brændstof fyldt på.

Marine diesel er ikke tilsat biodiesel, så tank på havnene hvis du vil undgå risikoen med dieselpest eller brug additiver (www.danco-oil.dk).