Sommerperioden 2011 er ved at være slut

Vi kan nu se at ferieperioden er ved at være slut og det tynder ud hos gæstesejlerne. Det virker som om antallet af gæster har været lavere iår specielt i forsommeren, men vi håber alligevel på at vi når tallene fra sidste år.

Jeg har talt med mange gæster og de har udtrykt tilfredshed med opholdet i Haderslev og synes at vore faciliteter lever op til en god standard.

Nu håber vi på at mange af vore naboklubber vil aflægge os et besøg i efteråret så der fortsat bliver liv på havnen indtil oktober.