Top_
Haderslevsejlclub.dk/_ARKIVET_/ 

   

Retur til
forrige side
HSC Arkiv

Haderslevsejlclub.dk/_ARKIVET_/

Pigetur på Dammen

   

Pigetur på Dammen onsdag 13. juni 2007   

En stor tak til arrangører og praktiske hjælpere ved vores pigesejlads på dammen onsdag
d. 13. Juni.

 

Vi startede turen på inderdammen, hvor vi alle fik vinket til Grethe Winthers mor, og derefter satte kurs mod Damende.

 

På Damende blev vi flot modtaget af den nye vært der stod klar med champagneglassene, og Vorherre lod solen skinne på os en lille stund.

 

Vi sejlede  indad, men gjorde holdt ved Fredsted hvor nogle meget søde mennesker havde lagt have og møblement til vores lækre traktement. Der var sørget for friske flutes med pålæg, og derefter skønne oste til dessert.

 

Vi fik sunget et par velvalgte sange og Kaj spillede lystigt til på harmonikassen, vi er altså gode til at hygge os, når vi nu selv skal sige det.

 

Omkring kl. 21.00 gik turen atter hjemad med vinden i ryggen.

 

Vel hjemme fik vi tømt bådene og takkede pænt af, dagen efter ventede jo endnu en arbejdsdag, ellers havde vi såmænd nok fortsat lidt længere.

 

Jeg talte os ikke, men tror vi var omkring 25 dejlige damer, og jeg synes det er flot at så mange bakker op om et arrangement.

 

Pigerne i HSC siger tak til Erik og Elly Eilertsen for deres gæstfrihed, i forbindelse med "Pigeturen den 13. juni 2007".

Vi takker desuden Bryggeriet Fuglsang for deres velvillige sponsorat af øl til turen.

 

Med venlig hilsen

Gitte Elmelund

Astrid Refshauge

 
https://www.haderslevsejlclub.dk/ https://haderslevsejlclub.dk/_ARKIVET_/

Disse arkivdata er rettet 12-04-2022