Ekstra ordinært bestyrelsesmøde

Tirsdag den 20. marts 2007

Referat

 

 

Deltagere: Hans Olling, Ole Clausen, Lars Knudsen, Claus Person, Svend Nielsen, Ove Kristoffersen og Jens Harder.

 

Dagsorden:

1.       Godkendelse af referat fra sidste møde.

2.       Bestyrelsens arbejdsform (ved H O).

3.       Forlængelse af broer (ved CP).

4.       Økonomi(ved Jens).

5.       Opfølgning på brainstorming (alle).

6.       Eventuelt (alle).

 

 

1.      Godkendelse af referat fra sidste møde.

Referatet blev godkendt.

 

2.      Bestyrelsens arbejdsform (ved H O).

Formanden kom med et oplæg til bestyrelsens arbejdsform som han gennemgik. Det er vigtigt, at når vi holder møder, beskæftiger vi os med de rigtige ting, og lader udvalgene arbejde med detaljerne. På den måde kan vi nå igennem vores dagsorden og samtidig have det rart sammen. Der var enighed om at større beslutninger skal besluttes af hele bestyrelsen.

 

 

3.      Forlængelse af broer (ved CP).

Der er blevet afholdt møde mellem HSC og HSF omkring fordeling af pladser også de nye pladser som skal laves i forlængelse af bro A. Der blev indgået gode aftaler, og alt tyder på et godt samarbejde med HSF. Vi skal bygge så langt ud mod X-Yacht som muligt. Der kan laves aftale om at HSC og HSF gensidigt hjælper hinanden med løft af specielle og tunge både.

Claus gennemgik den nye nordkaj samt priser for en forlængelse af bro A, vi kan sagtens financierer projektet og vi får pengene hjem igen når broindskudene er betalt. Vi har venteliste.

Det er et firma fra Nyborg der har givet tilbud på bro A. Der er mulighed for 10 nye pladser ved bro A. Vi regner med hjælp til slåning af pæle fra HSF som jo skal have nogle af de nye pladser.

Vi ønsker så mange pladser som muligt, Lars og Claus ansøger kommunen om tilladelse.

 

4.      Økonomi Jens: Kom med ny oversigt, det ser fint ud og balancerer.

Søsportscenteret er for lang tid siden blevet lovet hjælp på 15.000,00 kr. til en ny bro, så det betaler vi. Der blev diskuteret om vi skal købe en toiletvogn eller leje en, der var enighed om at leje, og samtidig arbejde på at forbedre toiletforholdene permanent.

Jens gennemgik restanceliste, rykkere er udsendt. De medlemmer der ikke betaler bliver slettet.

 

 

5.      Opfølgning på brainstorming (alle).

Hans gennemgik resultatet af vores Brainstorming, mange af forslagene arbejder vi allerede på. Vi vil gøre mere ved modtagelse af nye medlemmer, uddele folder med oplysninger om klubben, samt navn og telefonnummer på en kontaktperson.

Olling vil give feedback på brainstormen som bliver bragt på hjemmesiden. Nye tiltag blev vendt. Lars vil gerne have tilmeldinger til arbejdshold. Vi vil gerne have mere samarbejde med HSF f.eks. et fælles foredrag til næste vinter.

 

 

6.      Eventuelt

Ole: har undersøgt de juridiske ting omkring forpagtningen, der blev givet en orientering. Olli er blevet oplyst om deadlines i forbindelse med evt. salg af restauranten, hvis det lykkes at indhente godkendelserne mm. skal salget naturligvis godkendes på en ekstra ordinær generalforsamling.

Lars kom med et overslag fra Mads Vise på 28 600,00 kr. for planering ved ”kirkegården”, samt for at flytte jordvolden rundt om værkstederne til legepladsen og planering af plads vest, samt fylde stabilgrus på arealerne. Det blev godkendt.

Svenne fortalte om kapsejladsmødet, der mødte kun få op.

Hvornår skal vi stoppe med klubbladet? Vi fortsætter året ud. Der vil derefter blive lagt kopier fra hjemmesiden i pavillonen (værestedet).

TDC vil oprette gratis hotspot Internet forbindelse. Det vil koste lidt for gæsterne at koble sig på. Forslaget blev godkendt af bestyrelsen Claus sætter i værk.

Vi er indkaldt til møde med team Danmark og Haderslev kommune omkring eliteidræt hvor blandt andet sejlsport er på listen. Ove deltager i mødet.

X-Yacht låner nogle pladser til deres både i påsken.  

 

 

Deadline for indlæg til klubbladet er den. 8. april

 

Med venlig hilsen

Ove Kristoffersen

Sekretær i HSC