Referat fra Bestyrelsesmøde

Torsdag den 8. januar 2009

 

Tilstede: Lars K., Finn, Hans Henrik, Jens, Claus, Alice

Afbud: Heinrich

 

1. Tilføjelser til dagsorden

3.6 Lejekontrakt med kommunen

 

2. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde

Referatet blev godkendt og underskrevet (Heinrich mangler)

 

3. Meddelelse fra formanden

3.1 Tilbud på 6.500 + moms for udskiftning af køkkendør blev vedtaget.

3.2 Tilbud på udhængsskab blev forkastet grundet prisen, men det blev i stedet aftalt at Finn kontakter Ove for indhentning af tilbud på 2 skabe (som giver den dobbelte plads af i dag) til ophæng på klubhusets sydside.

3.3 For at give medlemmer og gæstesejlere mulighed for internetadgang er der indhentet tilbud fra No Pay net, men da det er en meget dyr løsning blev denne løsning forkastet. I stedet blev det besluttet at opsætte en Workstation med TDC Universal internet adgang til en pris af 30 kr. pr. måned + 0,64 kr./minut (dog max 169 kr. pr. måned.

Claus sørger for opsætning af Workstation og indkøb af printer.

3.4+3.6 HSF, HSC og kommunen har indgående lejeaftale som følger:

Sydsiden                      10 år (genforhandles efter 8 år)

Klubhus                      10 år (genforhandles efter 8 år)

Nordsiden         5 år (genforhandles efter 3 år)

HSC råder på nuværende tidspunkt over 25 pladser på nordsiden og det forventes ikke at kommunen er interesseret i at genudleje nordsiden efter de første 5 år.

For at sikre at der er plads til alle nuværende medlemmer blev det besluttet at nye medlemmer tilbydes lejeaftale for 1 år ad gangen og information om risikoen for manglende plads efter 5 år.

Broindskud tilbydes kun allerede eksisterende lejere efterhånden som der bliver pladser fri.

3.5 Nuværende udenlandske lejere tilbydes fuldgyldig medlemskab af HSC med information om overholdelse af gældende vedtægter. Såfremt medlemskab ikke ønskes vil disse blive betragtet som nye medlemmer.

 

4. Status og beretning af udvalgene

 

5. Næstformand

5.1 Behandlet under punkt 3.3

5.2 For at værdsætte det frivillige arbejde blev det besluttet at hver enkelt udvalgsformand vurderer behovet i de enkelte situationer ved opgaveløsning ved hjælp af frivilligt arbejde.

5.3 Der gives fremover tilladelse til at andre klubber (sejlrelaterede) må låne klubhuset, dog uden køkken.

 

6. Kasserer

6.1 Skrivelse til udenlandske lejere om indmelding som aktive medlemmer blev gennemgået. §4 og §5 i vedtægterne indsættes i skrivelse og derefter udsendes den til de udenlandske lejere.

6.2 Det blev besluttet at der i fremtiden ikke gives yderligere rykkere ud over den eksisterende rykkerprocedure hvorfor medlemmers manglende overholdelse af disse procedurer kan medføre eventuel eksklusion.

 

7. Broudvalg

7.1 Det er ikke klubbens intension kun at have udenlandske lejere for 1 sæson.

7.2 Tilbud på 15.000 + moms + pris for strømarbejde for nødvendig reparation af kloakbrønd i vejen       indhentet og vedtaget.

7.3 Til næste møde indhentes der tilbud på skydning af trækslange mellem brønd og værksted (ca. 40 mtr.)

7.4 Behandlet under punkt 5.3

7.5 Liste med beskrivelse af de opgaver som løses i dag blev udleveret. Til næste møde gennemgår de enkelte bestyrelsesmedlemmer posterne og tilkendegiver hos hvem de enkelte poster naturligt ligger, hvorefter listen drøftes samlet.

7.6 Lars har udarbejdet en arbejdsplan over de aktiviteter der sker på området i de enkelte måneder.

Gennemlæses, udbygges eventuelt og tages op igen på et af de kommende møder.

7.7+7.8 Grundet manglende overholdelse af broregulativet blev det besluttet at indføre følgende sanktion i regulativet:

Efterkommes et givet påbud ikke, kan havneopsynet lade fartøjet flytte for ejers regning og risiko. Hermed forbundne udgifter til tovværk, mandskab og lign. bæres af fartøjsejeren, ligesom evt. skader på fartøjet ikke kan forlanges erstattet.

7.9 (ny) På basis af beslutningen i punkt 3.4 opretter Lars og Jens i samarbejde en venteliste således at der over tid kan holdes styr på rækkefølgen af nytilkomne medlemmer.

 

8. Pladsudvalg

 

9. Sekretær

 

10. Kapsejladsudvalg

10.1 Det blev drøftet om det er medlemmer eller udvalg der har fortrinsret for leje af klublokalet og indenfor hvilken tidshorisont det er forsvarligt at udleje klubhuset. Efter drøftelse blev det besluttet at alle tænker over muligheder som er fornuftige for alle og punktet tages op på et senere møde.

 

 

 

Med venlig hilsen

Alice Fløjstrup

Sekretær HSC