Referat fra Bestyrelsesmøde

Mandag den 30.november 2009

 

Tilstede: Jens, Hans Henrik, Claus, Alice, Lars, Anders

Afbud: Heinrich, Finn

 

1. Tilføjelser til dagsorden

 

2. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde

Referatet fra sidste møde var underskrevet.

 

3. Meddelelse fra formanden

3.1 Der er indhentet tilbud på 4 lysstandere til stikbroerne, samme stil som dem vi har på broerne. Prisen er DKK 11.440,00 ekskl. Moms og beløbet blev godkendt.

 

4. Status og beretning af udvalgene

 

5. Næstformand

5.1 De enkelte skurejere vil blive indkaldt til møde i januar. Bestyrelsen foreslår at Finn, Lars og Martin deltager og at mødet afholdes ved dagslys for korrekt vurdering af istandsættelse.

I begyndelsen af februar måned vil der blive afholdt møde med kranførere for sikring af forsikringsselskabers krav til krancertifikat og brug af eget løftegrej.

5.2 For yderligere sikring mod tyveri skal der i Søsportscentret isættes en branddør (låsbar). 2 næsten identiske tilbud på ca. DKK 6.500,00 ekskl. Moms indhentet og godkendt. Anders vurderer hvilken løsning der skal vælges.

 

6. Kasserer

6.1. Udkast til nyhedsbrev som udsendes med kontingentopkrævning omdelt. Input fra bestyrelsen meddeles hurtigst muligt til Jens.

 

7. Broudvalg

7.1 Gæstesejlere som ligger ved broerne efter ophør af havneopkrævning, ingen brug af el og vand, opkræves fremover 500 DKK pr. måned.

7.2 Medlemmer der ikke efterkommer henstilling om flytning og/eller vending af båd for vinteren opkræves ligeledes 500 kr. for HSC’s havnemesters arbejde hermed.

 

8. Pladsudvalg

8.1 Nedgangen til E-broen er ved at blive lavet

 

9. Sekretær

 

 

10. Kapsejladsudvalg

 

11. Ungdomsudvalg

11.1 Der har i efteråret været en stor tilgang i ungdomsafdelingen, og denne tilgang forventes bibeholdt ved opstart 2010. Under disse forudsætninger har ungdomsafdelingen behov for minimum 2 følgebåde. Ungdomsafdelingen råder idag over 2 Kegnæsjoller og 1 gummibåd, hvoraf kun den ene Kegnæsjolle er funktionsdygtig. Der kan derfor blive tale om omkostninger til indkøb af motor til kegnæsjolle (tidligere stjålet). Samt senere hvis behovet opstår til reparation af gummibåd og dertilhørende motor. Anders vender tilbage.

11.2 Ungdomsafdelingen råder reelt kun over en aktiv træner (Nicolai), samt en koordinator (Erling med delvis hjælpetrænerfunktion), som skal tage sig af både nybegyndere og øvede sejlere. Man er opmærksom herpå og er i gang med at undersøge om der kan skaffes yderligere trænerkapacitet.

11.3 Der imødeses pladsudfordringer i forbindelse med at få låst både sejl og både inde i Søsportscentret.

Anders undersøger mulighederne i forbindelse med vintertræning lørdag d. 5 december 2009 og vender tilbage ved næste bestyrelsesmøde torsdag d. 7. januar 2010.

 

12. Opfølgning på generalforsamling

12.1 Investering i trækvogne – Drøftes på bestyrelsesmøde 07.01.2010

12.2 Etablering af ”udendørs køkken” ved klubhuset – Drøftes på bestyrelsesmøde 07.01.2010

12.3 Samlet arbejdsdag/weekend – Bestyrelsen bakker op omkring dette og vil senere vende tilbage med dato og omfang af arbejde der skal laves.

12.4 Årligt medlemsbrev – Udkast til medlemsbrev er udarbejdet af Jens og vil blive udsendt sammen med kontingentopkrævning

 

 

13. Eventuel

13.1 Nye medlemmer blev gennemgået

 

13.2 Næste møder

                      Torsdag den 07.01.2010 kl. 18

                      Torsdag den 11.02.2010 kl. 19

                      Torsdag den 11.03.2010 kl. 19

 

 

Med venlig hilsen

Alice Fløjstrup

Sekretær HSC