Referat fra

Ekstraordinær generalforsamling i HSC`s klubhus

Lørdag den 11. februar 2012 kl. 15.00

 

Næstformand Steffen Yde bød velkommen til de omkring 80 fremmødte medlemmer.

 

  1. Valg af dirigent

Mogens Broe Andersen blev foreslået og valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet lovligt.

 

  1. Valg af referent

Jytte Steentoft

 

  1. Forhold omkring uddybning af havnebassin mellem A og E broerne

Bestyrelsen havde de mange fremmødte medlemmers fulde opbakning til den måde, de havde håndteret sagen på ved at indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

 

Jørgen Schulz havde følgende forslag til vedtagelse:

”En forudsætning for at kunne bruge landareal og søsætningskaj til alle klubbens både er, at der er fri passage til og fra kajen. Generalforsamlingen anerkender, at der har været behov for uddybning, selv om hverken bestyrelsen eller klubbens medlemmer på de seneste generalforsamlinger har taget emnet op. Sagens forløb vidner om et stort tidspres, og formandens beslutning om at iværksætte uddybningen er klart i strid med klubbens vedtægter. Uddybningen er dog udelukkende til gavn for søsporten, og generalforsamlingen accepterer hermed uddybningen.”

 

Efter en del debat blev forslaget fra Jørgen Schulz vedtaget, dog med følgende ændring, at ”handlingen”  blev rettet til ”uddybningen” , og at klubben skal betale fakt. fra Svendborg Uddybning.                         

 

  1. Valg af ny formand

Den fratrådte formand Erik Ejlertsen blev opfordret til at genoptage posten som formand. Der var ikke andre emner. Erik Ejlertsen beklagede den store fejltagelse, han havde gjort, og at det var en engangsforseelse. Han var villig til at bestride posten som formand igen, hvis bestyrelsen ville fortsætte samarbejdet med ham. Dette accepterede bestyrelsen. Alice Fløjstrup var ikke til stede.

 

  1. Evtl.

Heinrich Jespersen havde et forslag om at afkorte mastekranen, men forslaget var indgivet for sent. Bestyrelsen tager sagen op.

 

Med venlig hilsen

Jytte Steentoft

kasserer