Referat fra bestyrelsesmøde

Tirsdag den 24. april 2012 kl. 19

 

 

                     

Til stede: Erik, Jytte, Anders (delvis), Bent, Christian, Heinrich, Alice

Afbud: Steffen

 

1.       Tilføjelser til dagsordenen

 

2. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde

Referatet fra sidste bestyrelsesmøde blev godkendt og underskrevet (Anders og Steffen mangler)

 

3.       Meddelelse fra formanden

3.1   Der har været afholdt generalforsamling i Dansk Sejlunion. DS’ bestyrelsesforslag om at nedlægge kredsene blev nedstemt, dog er der kommet et tillæg om netværksetablering (beskrevet i referat fra bestyrelsesmøde 06.03.2012)

3.2   Der har været afholdt møde i Haderslev Idrætsråd, men ingen af punkterne var af særlig interesse for HSC.

3.3   Der appelleres til at de enkelte bestyrelsesmedlemmer selv er aktive udførende i forhold til de stillingsbeskrivelser der findes for de enkelte bestyrelsesposter.

3.4   Da der tidligere på året så ud til at det kunne blive svært at få besat ugerne for havneopkrævning, har der været indhentet tilbud på betalingsautomat. Bestyrelsen er positiv stemt for indkøb af betalingsanlæg som er pengeløs og kan håndtere såvel dansk og udenlandsk valuta til en pris af ca. 125.000 inkl. etableringsomkostninger. Dette betalingsanlæg er fremtidssikret, således at der, ad åre, kan åbnes op for køb af kort til el/bad. Da der ikke er afsat beløb til denne investering i budgettet for i år, vælger bestyrelsen at medtage det som forslag til den kommende generalforsamling.

3.5   Broregulativet skal korrigeres, således at afsnittet om beddingen, som nu er nedlagt, tages ud af broregulativet. Erik tager action

3.6   Sekretæren udarbejder oversigt over nye medlemmer siden 01.10.2011 til formanden, så der eventuel kan indkaldes til informationsmøde for nye medlemmer.

3.7   Formanden tager kontakt til BW skilte for udarbejdelse af skilt med påskriften ”Haderslev Sejlclub – Medlem af Dansk Sejlunion” som efterfølgende skal opsættes for enden af A-broen, så vi på den måde kan gøre opmærksom på os selv og tiltrække gæstesejlere.

 

4. Status og beretning af udvalgene.

 

5. Næstformand/Webmaster

 

6. Kasserer

6.1 Regnskabet følger sæsonen, ingen bemærkninger hertil.

 

7. Ungdomsudvalg

7.1 Ungdomsafdelingen er startet fint op med god tilslutning.

7.2 Motorer til følgebåde er serviceret, faktura herfor tilgår klubben.

7.3 Forsikringer er blevet trimmet i forhold til de reelle værdier og forsikringspolicer er kommet. Ungdomsformanden kom endvidere med det forslag at forsikringerne for den resterende del af HSC bliver gennemgået og at dette bør ske 1 gang årligt. Anders vil gerne tage sig af ungdomsafdelings forsikringer, måske er det en opgave for næstformanden at gennemgå de resterende forsikringer.

 

8. Broudvalg

8.1 Foreningspakken (som er HSC’s økonomistyringssystem) sammenholdes med havnepladskartoteket således at der dannes en komplet oversigt over eventuelle ledige pladser, således at ventelisten også kan justeres.

8.2 I HSC findes der en del forskellige nøgler i og med vi har mange forskellige rum og værksteder.

Bestyrelsen besluttede at forenkle dette system, hvilket vil koste omkring DKK 15.000, således at antallet af nøgler reduceres væsentligt.

Arbejdet igangsættes og vil have den konsekvens at en del medlemmer ikke længere kan bruge deres nuværende nøgler. På baggrund heraf kan der tages kontakt til havnemesteren som vurderer og beslutter om der findes grund til at udlevere ny nøgle.

8.3 Mastekranen skal ned igen for mindre justeringer.

8.4 Vore kranførere gør et flot og stort stykke frivilligt arbejde, men efterhånden som årene går skal vi på sigt se om vi, stille og roligt kan få nye kranførere flettet ind i det værende team, således at nye kranførere bliver lært op på en god og fornuftig måde og vi derigennem kan sikre kontinuiteten i klubben (dette er selvfølgelig igen afhængig af hvilken fremtidsløsning der vælges for søsætning og optagning).

 

9. Pladsudvalg

9.1 Fra maste/bøje lavet er der forespurgt om klubben vil investere i en el-dreven motor til tømmerflåden. Havnemesteren vil gerne sponsorere den motoren han har hængende derhjemme til klubben, idet den ikke bruges. Såfremt den ikke virker tages der ny stilling..

 

10. Sejludvalg

10.1 Sejludvalgsformanden sørger for at den eksisterende våbentilladelse til signalpistolen ommeldes i hans navn.

10.2 Pinseturen til Aarø er planlagt og der sættes opslag op i udhængsskabene samt på hjemmesiden.

10.3 Klubhuset i Assens er booket til Blå Bånd sejladsen den 25.08.2012. Nærmere information tilgår senere.

 

11. Sekretær

11.1 Der er meget få medlemmer som endnu ikke har indbetalt deres kontingent for 2012. De er allerede rykket og der sendes fornyet rykker ud.

 

12. Eventuelt

 

 

Med venlig hilsen

Alice Fløjstrup

Sekretær