Referat fra bestyrelsesmøde

Onsdag den 23. maj 2012 kl. 19

 

 

                     

Til stede: Erik, Steffen, Jytte, Anders, Bent, Christian, Alice

Afbud: Heinrich

 

1.       Tilføjelser til dagsordenen

 

2. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde

Referatet fra sidste bestyrelsesmøde blev godkendt og underskrevet (Heinrich mangler)

 

3.       Meddelelse fra formanden

3.1   Der har været afholdt info møde for nye medlemmer i Haderslev Sejlclub med deltagelse af 6 nye medlemmer samt 1 afbud, hvor der blev orienteret om bl.a. klubbens historie, Dansk Sejlunion, havneanlæg, nuværende lejebetingelser, love og regler samt de uskrevne, bestyrelsens sammensætning og arbejdsopgaver.

3.2   Bent Christensen tager en snak med klubhusudvalget om de vil være medvirkende til at der bliver arrangeret Sct. Hans aften arrangement i HSC i år.

3.3   HSF og HSC har i fællesskab sendt skrivelse til Haderslev Kommune hvor der er anmodet om forlængelse af den nuværende kontrakt for pladserne på Nordsiden på uændrede vilkår som nu. Der afventes tilbagemelding fra kommunen.

3.4   BEAS er blevet informeret om at eventuelt køb af betalingsanlæg er udskudt til efter generalforsamlingen i november 2012.

3.5   På forespørgsel fra havneopkræverne har det været undersøgt om der kan gives tilladelse til at autocampere/campingvogne overnatter på vinterpladsen. Svaret har været negativt, hvorfor henvendelse fra eventuelle ”campinggæster” må afvises og henvises til de respektive godkendte campingpladser.

 

4. Status og beretning af udvalgene.

 

5. Næstformand/Webmaster

5.1 Da den bagvedliggende opbygning af den nuværende hjemmeside er kompliceret og meget kompleks har der i bestyrelsen været talt om der skal ske en ændring/redesign, da der sikkert i dag findes mange smarte internetbaseret hjemmesideopbygnings muligheder som ikke fandtes da den nuværende hjemmeside blev opbygget. Det blev besluttet at Steffen kontakter medlem Bruno Junker for drøftelse/snak om eventuelle muligheder.

 

6. Kasserer

6.1 Regnskabet følger sæsonen, ingen bemærkninger hertil.

6.2 Kassererens computer er gået i stykker og kan ikke repareres, hvorfor det er bevilliget at der købes en ny.

 

7. Ungdomsudvalg

7.1 Der har været arrangeret Hotdogcup på dammen med flot deltagelse af 17 deltagere.

7.2 I løbet af denne sæson skal der eventuel investeres i nye storsejl til Fevajollerne. Ungdomsafdelingen vil dog gerne have nogle indtægter i form af salg af gamle optimistjoller før der investeres i nye sejl, men da det kniber med interessen for disse brugte gamle både afventes situation indtil behovet er uundgåeligt.

7.3 Ungdomsafdelingen har haft uanmeldt besøg af Christian Bonde som er Nordisk mester i optimistjolle, hvilket har haft en positiv indflydelse på de unges og trænernes interesse for sejlads og trimning af både og sejl. Det overvejes om der eventuel skal arrangeres kursusarrangementer med Christian Bonde for yderligere dygtiggørelse af ungdomssejlere og trænere.

 

8. Broudvalg

8.1 Der bevilges 3000 kr. til ændring af nedgangsområdet ved bro E.

8.2 Der arbejdes på opdatering af havnepladskartoteket.

8.3 Nyt nøglesystem er indført, hvorfor ingen af de gamle nøgler kan bruges længere. Ny nøgle kan udleveres af havnemesteren, hvis han skønner at der er behov herfor.

 

9. Pladsudvalg

9.1 Der skal arrangeres arbejdsaften. Denne vil blive arrangeret og annonceret på hjemmesiden, når pladsmesteren er hjemme igen.

 

10. Sejludvalg

10.1 Der er arrangeret pinsetur til Aarø.

10.2 Der pusles med planer om at arrangere en fællestur til Dyvig den sidste weekend i juni. Såfremt arrangementet stables på benene vil nærmere information følge på hjemmesiden og i udhængsskabene.

 

11. Sekretær

11.1 Alle medlemmer med bådplads har betalt kontingent for 2012.

 

12. Eventuelt

 

 

Med venlig hilsen

Alice Fløjstrup

Sekretær