Top_
Haderslevsejlclub.dk/_ARKIVET_/ 

   

Retur til
forrige side
HSC Arkiv

Haderslevsejlclub.dk/_ARKIVET_/

Fællestur til Assens - Blå Bånd sejlads
d. 27. august 2016.

   

Beretning fra Haderslev Sejl-Clubs Blå Bånd sejlads

Blå Bånd 2016

 

Lørdag den 27 august blev Haderslevs Sejl-Clubs Blå Bånd afholdt.

Vejrudsigten lovede svag vind fra vest, så det var egentlig ganske fint.

Der blev afholdt skippermøde kl. 1000, hvor vi ruten blev gennemgået, og deltagerliste udleveret.

Vi valgte at starte kl 12.15 i stedet for kl. 1200 for at undgå at komme i konflikt med Fjordbåden Helene.

Starten var præcis kl. 1215 - dygtigt ledet at de tre startere Egon Ravn, Lars og Svend Nielsen.

Vinden var 2 sek/m fra sydvest, og vi sejlede langsomt ud ad fjorden. Ved Starup Hede døde vinden, så der var overhovedet ingen styrefart, og jeg måtte starte motoren for ikke at drive på grund. Den ene efter den anden måtte ty til jerngenuaen. Den sidste, der gav op, var Egon Hansen.

Nu var der let vind fra øst, altså lige i øjnene.
For motor gik det mod Assens over et Lillebælt, der viste sig fra den smukke og spejlblanke side.
Vi ankom til Assens kl. 16
00.

Kl. 1730 var der happy hour i Assens Sejlklubs klubhus, hvor der var drinks, kanapéer og hyggemusik mesterligt spillet af HSC’s kapelmester Preben Jørgensen.

Kl. 1800 blev der budt velkommen og afholdt præmieuddeling, men da ingen af deltagerne havde gennemført turen for sejl, gik præmien til den, der holdt længst ud, inden motoren blev startet, nemlig til Egon Hansen.

Grillen blev tændt og indianerfrokosten startede.

Der blev hygget og danset, og festen sluttede kl. 2400.

Søndag kl. 1000 var der oprydning, og folk sejlede hjemad.

I Assens var vi ca. 15 både og ca. 35 deltager.

Vi i sejludvalget vil gerne takke alle hjælpere og deltagere for at have bidraget til en fantastisk weekend.

 

Med sejler hilsen

Sejludvalget

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Se beretningen her
 
https://www.haderslevsejlclub.dk/ https://haderslevsejlclub.dk/_ARKIVET_/

Disse arkivdata er rettet 12-04-2022