Top HSC-Ungdom på Dammen

Ungdomsafdelingen - Sommerhilsen

Retur til forrige side

Sommerhilsen fra ungdomsafdelingen

Vi er nu ved at være halvvejs gennem sæsonen – Nedenfor en information / opdatering på de aktiviteter vi har haft i ungdomsafdelingen frem til sommerferien.

Fra sæsonstart måtte vi desværre sige farvel til 4 af vores ”ældre” sejlere – Vi  har en udfordring med at holde på vores sejlere når de når konfirmationsalderen, da vi kan konstatere, at der her kommer andre interesser og tilbud der kan være svært at hamle op med, samtidig vælger mange at tage et efterskoleophold udenfor byen hvilket også er med til at sejlsporten vælges fra for en periode.

Det vi dog kan glæde os over er, at vi siden sæsonstart har fået 4 nye sejlere tilmeldt og vi har yderlig 2 der har trænet med ”på prøve” frem til sommerferien – Vi håber selvfølgelig at se vores prøvemedlemmer igen når vi starter op efter ferien.

Fra sæsonstart indgik vi (som forsøg) en aftale med en ung træner (Kristian Bonde). Kristian skulle tage sig at de mere rutinerede sejlere samt være med til at forsøge at fastholde de lidt ældre sejlere.  – Kristian har selv været tidligere elite optimistsejler og udover at være et frisk ungdommelig pust til træningen kan Kristian også tage æren af at alle vores sejlere har udviklet sig rigtig meget gennem forårssæson. Vores sejleres forventninger og krav til træningen stiger mange gange i takt med deres alder og her må vi sige at Kristian virkelig har haft sin berettigelse.

Udover vi selvfølgelig har været meget tilfredse med Kristians indsats har vores øvrige trænere – hjælpere og forældre i forsommeren udført en uvurderlig indsats både til lands og til vands.

Her en kort gennemgang af forsommerens aktiviteter med lidt bemærkninger. Husk I kan altid følge med i hvad der sker på ungdomsafdelingens hjemmeside www.hsc-ungdom.dk (Se evt. under fanen billeder)

 

21. april – Kæntringsøvelse i svømmehallen Hjortebroskolen

Altid et hit for alle vores sejlere, (Gensyn med sejlerkammeraterne og selvfølgelig altid tid til lidt sjov og ballade !) - 4 nye sejlere deltog

 

4. og 5. maj– TORM grandprix ranglistestævne i Kolding.

HSC deltog med en sejler i sølvfeltet – STORT stævne / oplevelse.

 

9. maj (Kristi himmelfart) – Sjov på vandet med efterfølgende fælles grill arrangement.

Rigtig fin opbakning - Sjovt og hyggeligt arrangement for hele familien.

 

16. maj – Vi inviterer skole SFO ned til en introduktion af sejlsporten.

Børn og pædagoger fik en rigtig god eftermiddag /oplevelse – Super opbakning fra vores sejlerforældre (flere tog fri fra arbejdet for at hjælpe til) – arrangementer blev støttet af Dansk Sejlunion med et kontantbeløb på 2000 kr. + 10 stk. gratis smarte redningsveste.

 

25. og 26. maj– Første Sønderjysk Open stævne i Flensborg.

HSC deltog med 9 sejlere i alt – 3, B optimister (placering 3-5-6 plads) og 6, C optimister (placering 2-4-6-8-13-14 plads).

 

 1. og 2. juni– TORM grandprix ranglistestævne i Svendborg.

HSC deltog med en sejler - HSCs sejler ranglisteplacering i sølvfeltet  14 plads

 

8. juni  – Vi inviterer til HOTDOGCUP (Stævne) i Haderslev

Er vist gået hen og blevet en fast tradition som de unge sejlere i Sydkredsen ser frem til – Stævnet bød på perfekt vind og vejrforhold højt humør samt flot sejlads – Se billeder fra stævnet på vores hjemmeside.

 

15. og 16. juni– Andet Sønderjysk Open stævne i Gråsten.

HSC deltog med 8 sejlere i alt - 5, B optimister da 2 rykkede op i Flensborg (placering 1-2-3-4-5 plads - FLOT) og 3, C optimister (placering 1-9-13 plads - FLOT)

 

27. juni– Afslutningsarrangement – Vi griller (Fælles buffet) og pakker til sommerlejren i Aabenraa

Endnu en gang stor opbakning fra forældre og sejlere – En hyggelig afslutning på forsommersæsonen.

 

28. juni til 1. juli– Sommerlejr / Camp i Åbenrå.

HSC deltog med 11 sejlere i alt + forældre og søskende - (HSC har i forsommeren deltaget i planlægningsmøder og stod for afvikling af sommerlejrens søskendeaktiviteter) – Flot HSC sejlerdeltagelse og igen igen stor opbakning fra forældre.

 

Vi glæder os alle til at tage hul på træning og aktiviteter efter sommerferien.

OBS - Vi holder stævne igen på Dammen (DAMCUP) d. 24/8 2013 og klubmesterskab d 28/9 2013 hvor det igen vil være muligt for vores seniorsejlere at stille op i Man O Ware klassen – I skal dog ikke regne med at tage førstepladsen (Man O Ware) da jeg selv forventer at stille op J.

Med sejlerhilsen

Anders / Ungdomsafdelingen

Mobil ** ** ** **
www.hsc-ungdom.dk

 

På ungdoms afdelingens vegne
http://haderslevsejlclub.dk/_ARKIVET_/Ungdomsafdelingen_.htm

-Retur-

Opdateret 20. december 2020