Jeg er i gang med at beskrive HSC’s 125 år lange historie, og i den forbindelse vil jeg meget gerne have hjælp fra jer medlemmer.
Jeg har allerede modtaget en del materiale fra bl.a. Carsten Mikkelsen, Hans Olling, Jonas, Bent Christensen og Historisk Arkiv, men hvis nogen af jer ligger inde med materiale, dokumentation, billeder eller skriftligt materiale, som har almen historisk betydning for vil jeg være meget taknemmelig for at høre fra jer.
Særligt søger jeg materiale om:
- Alt fra før 1949 – alt har meget stor interesse
- Klub- og broanlæg ved Dammen
- Re-konstitueringen af klubben den 9. april 1921
- Det første klubhus (lille skur med toilet – vist nok malet gult)
- Bådebygger Hans Peter Asmus – hos hvem klubben lejede de første faciliteter efter at være flyttet fra Dammen til fjorden
- De første broer, bl.a. bygget af materialer fra “kleinbahn”
- Ophalestedet mellen HSC og HSF – dokumentation for ophaling og søsætning af både før klubben fik sin første mobilkran
- Haderslev Søspejdertrop – oprettet ca. 1942 og nedlagt i 1960’erne. Herunder hvilken relation til HSC?
- Blå Bånd-sejladsen i 1988 – katastrofen
- Medlemsmateriale:
Jeg har gennemset alle udgaver af medlemsbladet “Anduvningen” fra 1968–1977, men søger medlemsbreve, blade eller andet materiale før 1968 eller efter 1977 - Klubture og togter
Materialet skal have fælles historisk interesse for klubben – fx dokumenter, billeder af anlæg, både, faciliteter, konstruktioner, beslutninger, personer med klubhistorisk betydning, officielle breve, referater, kort, tegninger, arkivmateriale mv. klubben. Ikke personlige oplevelser, private hændelser eller private festbilleder.
Har du noget liggende – eller kender du nogen, der kunne have relevant materiale – så hører jeg meget gerne fra dig.
Hilsen
Preben Elmelund Mørch
Tlf. 2037 6846 / e-mail preben@elmelund-morch.dk
