Søg
Søg
Søg

Vedr. Onsdagsgrillen i HSC.

Som det er blevet annonceret ved HSC´s ordinære generalforsamling lørdag d. 29.11.2025 har Heine og Benny efter 8 gode og spændende sæsoner, valgt at stoppe med engagementet ved Onsdagsgrillen. En aktivitet som har kørt i HSC i sommerhalvåret.

Det har været 8 spændende sæsoner, hvor målet primært har været at skabe socialt samvær, gode relationer klubmedlemmerne imellem og meget gerne også for klubbens gæster, både de sejlende og dem som besøger klubben via mobilhomes.

Sekundært er det med HSC´s bestyrelse aftalt, at et eventuelt overskud videregives til HSC´s ungdomsafdeling til brug ved deres sociale aktiviteter. Det er gennem de 8 sæsoner blevet til ca. 60.000 kr., hvor sæson 2024 med aktiviteter på nordhavnen var kraftigt medvirkende til, at Onsdagsgrillen´s aktiviteter i alt kunne sende lidt over 18.000 kr. videre til Ungdomsafdelingen.

Vi ønsker at give stafetten videre, meget gerne til min. 2 engagerede HSC´ere, som kan se en idé i, at videreføre det ovennævnte primære mål – nemlig at skabe socialt samvær, gode relationer klubmedlemmerne imellem og meget gerne også for klubbens gæster, både de sejlende og dem som besøger klubben via mobilhomes.

Hvis det måtte ønskes vil vi naturligvis gerne bidrage med de erfaringer, som vi har høstet gennem de 8 sæsoner.

Ellers har vi kun at sige – mange TAK for opbakningen og støtten. Uden den har der ikke været nogen Onsdagsgrill.

Med sejlerhilsen
Heine & Benny.